|
|
Alle mine malerier er nøje planlagt. Jeg maler
aldrig impulsivt, uden en forud fastlagt plan for
hvad jeg vil med et maleri.
Ofte vender og drejer jeg grundigt forskellige
ideer, for at sikre mig, at motivet har stof nok i
sig, til at kunne bære at blive arbejdet med i en
serie af malerier. Motivet skal i de fleste af mine
malerier have en uforløst spænding i sig, der kan
sikre at maleriet ikke kan afkodes for umiddelbart.
Der skal ideelt løbende være noget nyt at finde i
maleriet for maleriets kommende beskuere, uanset om
det er mig selv, min familie, venner eller fremmede
der falder for nogle af mine ting.
Jeg har på PC’en opbygget et stort billedkatalog af
de objekter der indgår i mine maleprojekter, af
skyer, solnedgange, vandoverflader, horisonter,
fugletræk, blomster, universet, menneskemylder og
udvalgte malerier af en lang række danske og
udenlandske kunstnere, med alt fra hyperrealistiske
guldaldermalerier til vilde abstrakte udtryk. Disse
billedobjekter indgår også i tilblivelsesprocessen
til mine malerier.
Samlet søger jeg at fortælle en historie, så
maleriets tilblivelse egentlig er tilblivelsen af en
historie, fortalt i billedsprog.
Konkret gør jeg det, at hvis jeg vælger digitalt
foto som forlæg for mit maleri, anvender jeg en
projektor, som jeg kobler til min PC, og projicerer
fotografiet op på lærredet. Herefter kan jeg med en
blød oliestift optegne et ret nøje omrids af
kompositionen, og evt. anføre hvilke farver der skal
placeres hvor. Det er en meget effektiv
arbejdsproces, der sparer meget tid i.f.t. at
inddele en udprintet kopi af fotografiet i
kvadrater, der overføres til tilsvarende kvadrater
på lærredet.
|
|
Når jeg har optegnet kompositionen via projektoren,
så arbejder jeg oftest alene videre på basis af en
A3-udprintet kopi af forlægget.
Som maleriet udvikler sig fjerner jeg mig ofte i
store dele af maleriet fra forlægget, enten fordi
jeg ikke kan ramme det jeg vil via kopiering, fordi
jeg ikke har tilstrækkeligt håndværksmæssig kunnen -
eller fordi jeg bliver grebet af processen, og
arbejder mig ud af en anden tangent, der måske
fungerer bedre for mig. Det er en vanskelig balance,
hvornår man skal kæmpe med kopiering af detaljen, og
hvornår man skal slippe perfektionens tyranni, og
frigøre sine egne kreative ideer – det sidste kan
nemt blive en sovepude for reelt ikke at øve sig på
det man har vanskeligt ved.
Jeg anvender altid mine nærmeste til at vurdere mine
malerier, ved at jeg spørger ind til hvordan
konkrete detaljer virker – og jeg får næsten altid
en brugbar kritik, som gør at jeg ændrer det der
virker skævt.
Jeg foretrækker at arbejde med maleriet hen over
sammenhængende dage. Men jeg har vænnet mig til, at
det naturligvis ret sjældent er muligt at
prioritere. Jeg behøver ikke nødvendigvis stor
inspiration for at tage fat på at male når jeg
kommer hjem fra arbejde, eller får nogle timer fri i
formiddags- eller eftermiddagsstunder. Jeg har stort
set altid lyst til at male, så når der er lejlighed
til det, så vågner min latente inspiration og
maleriske virkelyst til dåd uden større tilråb er
nødvendige.
|
|
