Hubblesite (www.hubblesite.org)
Se de fantastiske billeder af universet, taget
med Hubble-teleskopet. De gængse teleskoper er
placeret på jorden, men uanset kvaliteten af
linserne og brug af avanceret computerteknik er
jordens atmosfære en hindring for at tage
detaljerede billeder af fænomener langt ude i
universet. Hubble-teleskopet blev derfor bygget som
en ubemandet rumstation, der blev sendt ud i
kredsløb omkring jorden, hvorved udsynet langt ud i
universet udenfor jordens atmosfære blev muligt. Se
under ’Gallery’ på linket - og bliv forbløffet over
skønheden og storheden i disse billeder.
Hans Carlsen (www.hcgalleri.dk)
Se en dansk airbrush-kunstner, Hans Carlsen, som har
hjulpet mig lidt på vej med airbrush-teknikken. Hans
motiver er erotiske og visse af dem også iblandet
surrealisme, en motivkreds der er langt fra det jeg
selv vil anvende airbrush til – men hans teknik er
uforlignelig, og viser hvor langt man kan nå med
primær anvendelse af airbrush på et lærred.
|
Daniel Goldenberg (www.danielgoldenberg.dk)
Se en enestående og upåagtet dansk maler, som jeg
har gået til undervisning hos, Daniel Goldenberg.
Daniel Goldenberg har en fremragende teknik i sine
oliemalerier, og han er en fin repræsentant for den
nye bølge af konkrete billedkunstnere, der i deres
motivvalg tager udgangspunkt i objekter fra den
virkelige verden. Han er en mester til at male skyer
og himle, og supernaturalistiske oblekter som
frugter, svaner og bybilleder.
Maja Lisa Engelhardt - en monografi
(http://www.saxo.com/item/20665)
Se den danske kunstner Maja Lisa Engelhardt malerier
i hovedværket der er skrevet om hendes kunst, bogen
kan varmt anbefales da den tekst- og billedmæssigt
er på et højt kvalitetsniveau. Maja Lisa Engelhardt
har desværre ikke en selvstændig hjemmeside. Hendes
malerier var det skub, der fik mig til at gå i gang
med at male for alvor, og hendes maleteknik og
motivvalg er stadig en uendelig inspirationskilde.
Det er abstrakt kunst med dybde, der udstråler
vildskab og ro i en sjælden kombinaion.
|