Om begrebet 'autodidakt'
Mange udøvende billedkunstnere fremstiller sig selv
som ’autodidakt’ hvis de ikke har gået på
Kunstakademiet - og i den forstand er jeg også
autodidakt. Jeg undrer mig dog over denne
besynderlige ståen i skyggen af de der har en formel
uddannelse. Jeg har oplevet mange billedkunstnere,
der har gået på Kunstakademiet, og udstillet
imponerende mange steder – men de maler nogle
kedsommelige malerier, som jeg mange gange heller
ikke finder er dygtigt håndværk. De maler ofte også
meget ens, man kan nærmest se hvilket kuld de fra.
Maler én kulørte prikker i plakatfarver, så maler de
dem alle sammen i en eller anden form.
På den anden side har jeg set ’autodidakte’ der har
et spændende formsprog, og er dygtige håndværkere,
uanset om det er indenfor konkret eller abstrakt
kunst.
|
Kunstnerisk praksis har jo ikke nødvendigvis mest at
gøre med hvilken uddannelse man har, men mere hvilke
evner man har, og hvordan man udnytter sine evner.
Jeg har mødt ’autodidakte’ kunstnere der har haft en
del elever fra Kunstakademiet, som hos den
’uskolede’ billedkunstner ønsker at aflære den
disciplinering af deres oprindelige kunstneriske
åre, der for nogen er endt med at stække i stedet
for at udvikle.
Stort set alle billedkunstnere der fremstiller sig
som ’autodidakte’ har travlt med at fremstille en
kompensation for den manglende formelle uddannelse,
ved at de lister en lang række kurser de har gået
på. Hvorfor nu det – hvorfor er det relevant at
formidle? Det er jo ret beset lige meget hvor meget
man har lært, hvis man ikke kan se det i malerierne.
Og hvis malerierne er gode nok, så bør de jo kunne
stå alene uden alle disse støttestativer af kurser,
uddannelser, udstillingssteder og udtalelser fra
kunstparnasset.
|